Sydamerika - søndag den 12. februar 2012
Santiago - Puerto Varas
Så var det tid at tage afsked med Santiago. Efter en stille og rolig morgen, tjekkede vi ud og betalte over 200 kr., for at få vasket en lille portion tøj. Hvem sagde, at tøjvask er billigt? Men så var det også pænt lagt sammen :D)
Vi fik en kl. 10 øl, mens vi ventede på at blive afhentet. Som sædvanlig af en guide (en frisk ung fyr på 25 år med udlængsel, efter at have levet hele sit liv i Santiago) og en chauffør.
Vi blev sat af i indenrigslufthavnen og forsikrede guiden om, at vi nok kunne klare tingene selv, så han skyndte sig videre. Han vidste ikke helt, hvornår og hvor han skulle hen rent arbejdsmæssigt.
Santiagos lufthavn er stor og der er mange gates - selv i indenrigshallen. Der var over 30 gates, hvilket vidner om, at det er et meget stort land og mange dele af landet kan kun nås via luftvej.
Der var ikke noget at fortælle om fra ventetiden i lufthavnen. Vores fly afgik stort set planmæssigt og Bibbi havde igen sørget for, at vi var placeret i den rigtige side af flyet, så vi kunne se ind på Andesbjergene hele vejen til vores destination 1.000 km. syd for Santiago, i Chiles Lake District, som de selv kaldte området.
Det tog en time og tyve minutter og vi fløj over forskellige skydækker men endte alligevel med at lande i et skyfrit bælte. I Lake District var landet fladt, dog med Andesbjergene og flere vulkaner i farvandet.
Puerto Montt var en lille lokal lufthavn, så de havde ikke alenlange gange, de kunne sende passagererne ud på, mens de fik bagagebåndet fyldt op. Til gengæld kunne de præstere en superhurtig udlevering af bagagen fra flyet. Og snart kunne vi hilse på et par ældre herrer, der udgjorde vores guide og chauffør til Puerto Varas, hvor vi skulle bo den følgende nat.
Køreturen tog ca. en halv time og landskabet, som vi kørte igennem, kunne sagtens være Danmark, bortset fra husene og bjergene i baggrunden. Frodigt og vekslende med marker, træer, huse og små bakker på vejen. Vi nåede også lige at få en lille kort tur på den pan-amerikanske highway, der løber fra Alaska til det sydlige Chile.
Guiden og chaufføren satte os af ved vores hostale Cafku i Puerto Varas. Et sjovt og aldeles ukurant blåt hus, der ledte tankerne lidt hen på Pippi Langstrømpes Villa Villakulla.
Her fik Marie og jeg et værelse med udsigt ud over søen men vi skulle jo ikke tilbringe vores tid med at sidde og kigge ud over søen. Vi gjorde os hurtigt klar og gik tilbage mod byen, som guiden og chaufføren havde givet os en lynindstigt i.
I Puerto Varas var der mange mennesker og selv om det var en meget lille by i forhold til Santiago, så var det mit indtryk, at det var en rigtig feriedestination. Der var mange mennesker i gaden.
Vi gik lidt omkring og kiggede, besøgte havnen, Plaza de Armas og fandt frem til en bar, der reklamerede vildt med Kunstmanns øl. Det måtte vi hellere smage. Inden vi havde set os om, var vores canadisk/danske venner stødt til og vi snakkede lystigt frem og tilbage.
Sulten begyndte at nage og det var lidt koldt, hvor vi sad. Ja vi var nok helt nede på 15 grader, så vi sagde farvel til vores venner og drog på jagt efter noget vand, lidt proviant og derefter aftensmad.
Umiddelbart så det ud til, at der var kø alle steder, for at få et bord, men vi fandt frem til en god fiskerestaurant, som vores guide havde anbefalet. Her nød vi en stor fælles fisketallerken og Hans og jeg bestilte derefter en 500 grams oksemørbrad (til 125 kr. stykket). Det smagte super, blev grillet over åben ild i nærheden af bordet og serveret med en saltkartoffel. Og en lille dusk grøntsager, som vi dog undlod at spise.
Glade og mætte dampede vi hjemad - men inden vi forlod restauranten, hilste vi lige atter en gang på vores canadisk/danske venner John og Mette. De havde fået deres aftensmad samme sted som os...
Det var næsten mørkt, da vi gik hjem. I centrum af Puerto Varas var der koncert med et sydamerikansk dansevenligt band men folk virkede nu mærkeligt stillestående / siddende. Vi fortrak og gik hjem, mens dagens sidste lys blev kastet over området.
Klokken var alligevel blevet næsten 11, inden vi var klar til at tørne ind.
I morgen fortsætter vores tur over sø og land på vej mod Argentina, som vi gerne skulle ankomme til i overmorgen.
